TEKNIKKEN BAG

En el cykel består af de samme komponenter som en helt almindelig cykel, dvs. stel, hjul, styr osv. En el cykel har desuden en elmotor, et batteri, en controller og en styre enhed. Styre enheden ligner en stor cykel computer, og den bruges bl.a. til at indstille det ønskede hjælpe niveau. Controlleren modtager dine input og sørger for at batteri og motor fungerer sammen.

Nogle el cykler har udgangspunkt i en standard cykel, som er blevet tilpasset med de ovennævnte 4 komponenter. Det gælder typisk de billige el cykler. På de bedste el cykler er alt designet og fremstillet specielt til en el cykel. Stel og forgaffel er forstærket, hjulophæng er kraftigere og ledningerne kan være gemt i stellet dog ikke altid med fordel. Batteriet er placeret i en special konstrueret bagagebærer, foran eller gemt i stellet. Disse cykler er dyrere, men også af en helt anden kvalitet og holdbarhed.

En el cykel må køre op til 25 km/t med hjælp fra motoren. Herefter skal den automatisk slå fra. I Danmark følges den Europæiske Standard DS/EN-15194, som omhandler cykler med elektrisk hjælpemotor.
Der skal trædes i pedalerne for at aktivere motoren. Typisk er der placeret en sensor ved kranken, som registrerer bevægelser. Sensoren sender besked til controlleren, som aktiverer motoren. Når der stoppes med at træde, slår systemet fra igen. Hvis man ikke ønsker hjælp, kan man bare slå systemet fra. Og det er selvfølgelig også muligt at cykle, selv om batteriet skulle være opbrugt. Jensen el cykler er nogle af markedets lettest kørende uden el understøttelse.

El cykel computer På styret sidder et display, hvor man kan indtaste det ønskede assist niveau. Et lavt niveau giver mindre hjælp, men også længere rækkevidde. Omvendt giver et højt niveau mere trækkraft. Dette bruger mere strøm, som så reducerer rækkevidden. Alt efter fabrikat er der typisk fra 3 til 6 forskellige niveauer at vælge imellem. 
På displayet kan man som regel også se, hvor meget strøm der er tilbage.
Normalt vil det også være forsynet med almindelige cykel computer
funktioner som hastighed, distance, og triptæller, lys, og gå funktion. På Jensen V3 modeller også mulighed for indstilling af hvornår motoren skal slå til. Efter 1 eller ½ omgang.

El cykel motor El motoren kan være placeres enten i forhjulet, baghjulet eller i kranken. Uden for Danmark er det mest almindeligt at cykle med udvendige gear. Motorer placeret ved kranken ses ikke så ofte. Det er kun ganske få mærker, som anvender denne løsning. I Danmark er der mange, som vælger en cykel med indvendige gear og fodbremse. Her er det ikke muligt at placere motoren i baghjulet sammen med gearnavet. Derfor er de fleste el cykler herhjemme med motor i forhjulet. Motoren fungerer ved hjælp af strøm og magnetisme. Kraften måles i Watt, som ikke må forveksles med begrebet Watt-timer. Dette kommer vi ind på i afsnittet med batterier. Normalt vil en el motor have en effekt på 250 Watt, som er det maksimalt tilladte.

El cykel batteri De mest anvendte batterier til el cykler er Lithium-Ion batterier. De er forholdsvis driftssikre og yder en god effekt. Samtidig er de efterhånden blevet rimelig lette og fylder mindre. Ladetiden på et Lithium-Ion batteri er ca. 4-8 timer for en fuld opladning. Man skal helst ikke køre batteriet helt ned. Der kan sagtens lades f.eks. 1 time eller 2 ad gangen. Et batteri af god kvalitet kan normalt lades fuldt op 4-600 gange. Hvis en el cykel kan køre 50 km på en opladning, vil batteriet være slidt op efter 10-15.000 km eller mellem 2 1/2 og 3 1/2 år. Det er almindeligt, at effekten og dermed cyklens rækkevidde aftager gradvist med tiden. Det samme gælder for mobil telefoner, hvor taletiden også forkortes efter et antal opladninger.

Der er flere ting, som har betydning for hvor langt man kan køre på en opladning. Batteriets størrelse og motorens kraft har selvfølgelig stor betydning. Det samme har cyklistens vægt, og den kraft vedkomende lægger i pedalerne. Modvind og bakker forbruger også mere strøm. Cyklens samlede vægt og dæktryk vil også have betydning for distancen.
Man kan sammenligne el cykler og deres batterier ved at anvende begrebet Watt timer, som angiver den kraft man har til rådighed i batteriet. Watt timer beregnes ved at gange Volt med Ampere, som normalt er angivet ved batteriet. Et batteri med 9 Ampere og 36 Volt har altså 324 Watt timer. Alt andet lige kører et batteri med 36 Volt dermed 50% længere end et batteri med 24 Volt, hvis de begge har 9 Ampere. Et batteri med mange Watt timer skal desuden oplades færre gange for at køre samme distance, hvilket forlænger batteriets levetid.