Der blev eksperimenteret med el cykler allerede i 1890`erne, altså for mere end 100 år siden. Der blev udtaget patent på forskellige løsninger, alle med udgangspunkt i elmotorer monteret ved kranken. I 1898 så man den første el cykel med remtræk til baghjulet. Men udviklingen stødte på mange vanskeligheder. Der var ikke mulighed for økonomisk støtte til at foretage tests, og batterier og motorer var af ringe kvalitet. Bl.a. derfor svandt interessen ind, og udviklingen gik i stå.

I begyndelse af det 19` århundrede blev den benzindrevne motor opfundet, og al opmærksomhed blev rettet mod udviklingen af dette nye transportmiddel, som kunne køre op til 10 mil i timen!  De næste 100 år blev køretøjer med benzin- og dieselmotorer det foretrukne transportmiddel overalt i verden.

I 1990`erne begyndte man at lede efter alternativer til fossile brændstoffer. Der var nu sket en kæmpe udvikling inden for elektronik og batterier. Samtidig blev opmærksomheden omkring forurening og den globale opvarmning et tema i dagligdagen. 
Japanske firmaer som Honda, Yamaha og Panasonic foretog store investeringer i udvikling af krank motorer, controller enheder og de såkaldte torque (belastnings) sensorer. Samtidig blev batterierne betydeligt lettere og fik større effekt. El cykler var på dette tidspunkt stadig dyre, men det blev bevist, at der var et potentielt marked for en mere miljøvenlig transportform. 

Snart begyndte man også i resten af verden at producere og udvikle el cykler for alvor. En masseproduktion af nav med elmotor blev iværksat i Kina, og de  blev eksporteret i stort antal til Europa og USA. Omkring årtusindskiftet var der nu ca. 50 forskellige el cykel mærker. 

Flere producenter forsøgte sig med alternative variationer af motorer, f.eks. med træk direkte på cyklens dæk. Men kun to systemer slog for alvor an, navmotorer og krankmotorer. På dette tidspunkt var batterierne og teknikken så udviklet, at en el cykel kunne forcere stejle bakker og opnå distancer på over 50 km på en opladning.

I dag er der stor focus på elcykler over alt i verden. Motorerne er næsten lydløse, teknikken er pålidelig og holdbar, og batterierne er særdeles kraftige og lette. Distancer på langt over 100 km er ikke usædvanlige. En el cykel er ikke længere en tung og klodset cykel. Den fås i smarte farver og moderne design. Og dermed appellerer den nu også til en yngre købergruppe. 

El cykler er den hurtigst voksende sektor i cykelbranchen i dag, og interessen er kraftigt stigende. Faldende priser og større udvalg er med til at øge denne udvikling. I flere lande nærmer salget af el cykler sig salget af almindelige cykler i antal.